23948sdkhjf

Slikfusk: Gammelt slik med nye datoer

En virksomhed i Nordsjælland har forsynet gammelt slik med nye datomærker, så varerne kunne sælges i butikkerne som nye varer.
Fem tidligere rumænske ansatte har bekræftet det overfor DR Nyheder. Deres udsagn bakkes desuden op af videooptagelser.

- Der kom en ny lastbil med slik to til fire gange om måneden. Jeg har været med til at skifte datomærkerne på 300 – 400 paller med slik, siger Lucian, en af de rumænske arbejdere til DR Nyheder.

Arbejdet blev udført om natten, for ikke at blive opdaget af Skat. Ejeren inspicerede jævnligt ommærkningerne, lyder det fra Lucian.

Lucian har gennem fagforeningerne 3F og HK og organisationen Gadejuristen nu meldt ejeren af den nordsjællandske virksomhed til politiet.

Den 18. juni, beslaglagde Fødevarestyrelsen 22 paller med slik og chokolade hos virksomheden.

Holdbarheden på slikken og chokoladen var overskredet. Det oplyser Michael Rosenmark, chef for Fødevarerejseholdet.

- Vi skal sikre os, at de her varer ikke bliver solgt igen, siger han.

I samarbejde med Skat og Fødevarestyrelsen efterforskes sagen nu af Nordsjællands Politi.

Originalartikel: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/06/30/181741.htm
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095